Tænk STORT! Selvom jeg startede og driver min webshop på et minimumsbudget, så tænker jeg store tanker – jeg tænker som var det en koncern, hvorfor?
Fordi hvis jeg tænker som en lille enkeltmandsvirksomhed, så bremser jeg mig selv i at tænke det samme som de store koncerner gør, bare med et lille budget.
Hos mig hedder det ikke “skriv til osvm12341988@h*tmail.com”, men “skriv til kundeservice@vandreshoppen.dk“. Det klinger professionelt, fordi det ER professionelt. Når jeg handler på nettet, forventer jeg at den/de på den anden side af skærmen er professionelle, uanset hvor store eller små de så måtte være. Det vil sige god service, overholdelse af gældende regler og gerne “ekstra ting” som gratis retur og altid med et smil.
Janteloven er mytisk ting i Danmark. Alle vores LinkedIn og Facebookopdateringer, er jo netop det modsatte af Janteloven, og hvem kan med god samtidighed sige, at de ikke bare en enkeltgang har postet en “se mig, jeg har bagt en flot kage eller mit billede er i avisen, hvor er jeg dygtig” opdatering?! Jeg kan i hvert fald ikke, for alene dette indlæg er en direkte hån mod Jante og vel nærmest det modsatte af ydmyghed.
Skal jeg skjule at det her er et reklamemiddel for mig? Jep, så er det sagt. Jeg skriver det her indlæg fordi jeg ønsker at gøre reklame for min gode forretning Vandreshoppen.dk, men jeg er i det mindste ærlig omkring det. Det er de store tanker og armbevægelser, som de store firmaer bruger millioner af kroner i strengt taget alle de medier de kan komme til for, så hvorfor skulle jeg ikke gøre det samme.
Har jeg råd til en reklame på et kæmpe billboard eller min egen lastbil til udbringning af varer?
Selvfølgeligt ikke! 🙂 Går nu heller ikke ud fra at der er nogen der bliver snydt af disse billeder. Til gengæld har jeg ofret min tid og 40 kr. for disse pæne, og meget urealistiske billeder til illustration. Let’s face it, det er de færreste danske virksomheder der er i den prisklasse, men vi prøver allesammen at ligne det. Det er der ikke noget galt med, min pointe er ikke, at vi skal føre Janteloven i hævd, nærmere at vi skal tillade os selv at tænke store tanker når vi tænker strategi og virksomhed. Selvfølgelig er en god potion fornuft ikke af vejen og vi skal ikke prøve at sælge produkterne som noget de ikke er. De rygsække jeg sælger ER i rigtig god kvalitet, det er min virksomhed også, den er bare ikke særlig stor, og det er i sig selv ikke tryghedskabende eller noget der sælger.
Når jeg tænker store tanker, sker der nogle gange noget forunderligt som dette…
- Jeg skriver til Danmarks største event for Kvindevandring og tilbyder 2 termokander i præmiepuljen, ved siden af store bilfabrikanter og lignende. Wupti, så bliver mit logo delt med ca. 40.000 deltagere!
- Jeg sender en pressemeddelelse ud om min virksomhed til alle de medier jeg kan komme i tanke om, og pludseligt er mit billede i avisen til 35.000 læsere!
- Jeg bliver blogger for en af de store IT projekter staten har sat i søen, nævner tilfældigvis et stort regnskabsprogram i mit blogindlæg og det fanger ejeren der deler det med sine mange tusinde Twitter følgere!
ALT DET HER ER PLUS PLUS PLUS (MED + PÅ), MEN KUN FORDI JEG IKKE LADER MIG KUE AF MIN EGEN STØRRELSE.
Skal for en god ordensskyld nævne, at de fleste gange – sker der ikke en skid når jeg tænker store tanker. 😉
Det leder mig hen til, er jeg bedre eller klogere end dig? Nej, jeg tillader bare mig selv ydmygt at blære mig.
Slutteligt….
Meld dig ind i kundeklubben på Vandreshoppen.dk/kundeklubben og SPAR 10% på første køb.
Med venlig hilsen
Oskar V. Møller /Januar 2017