Blog

Nysgerrighed er vigtigt for min forretning!

Det at være nysgerrig

Jeg startede min forretning i april 2015, og jeg er hverken blevet rig eller berømt. Sandt at sige, har det nu aldrig været mit mål. Er jeg ærlig, er det drømmen om succes og at kunne bevare min nysgerrighed der er drivkraften (målet). Men succes er en definitionsag. For mig er succes at lykkedes med de mål jeg sætter mig for, og selvom penge spiller en rolle i den forbindelse, er det ikke målet i sig selv. Jeg vil sådanset gerne beholde min lejebolig og min cykel, også selvom jeg engang skulle tjene millioner på en forretning.

Forenklet sagt er målet, at min forretning er rentabel, så jeg har råd til at have friheden til at være nysgerrig – sådan som jeg ønsker det!

Nysgerrighed er vigtigt for min forretning

Jeg startede på min nysgerrighed og fortsætter på den..

“Hvis jeg kan sælge min brugte rygsæk på DBA, kan jeg så også sælge 5 rygsække?”

Det var ganske enkelt det nysgerrige spørgsmål jeg stillede mig selv. Min baggrund er inden for Logistik, så havde ikke meget erfaring med E-handel eller online markedsføring. “Fedt”, tænkte jeg, her er en mulighed for at se om jeg kan nå et mål for mig selv.

Den første hjemmeside udgave af Vandreshoppen.dk, var lige så jeg krummede tær når jeg så den. Grim, uinspirerende og helt utroligt at der var nogen der ville købe fra den side – men det var der heldigvis. Se den nye side og “mærk” forskellen på egen krop her: www.vandreshoppen.dk.

Annonce

Mine hænder er ikke lavet af guld..

Og derfor bliver de fleste af de projekter jeg går i gang med en KÆMPE fiasko. Nogle gange hamrende irriterende arbejde, og andre gange bare super sjovt at udforske min nysgerrighed gennem et projekt.

Dem der kender mig siger ofte noget i stil med, “jeg kan simpelthen ikke finde ud af hvad du går og lavet. Tror du ikke du skal holde dig til ét projekt og så få gjort det færdigt?”. Hører også ofte at jeg er selvfed OG et rart menneske på én og samme tid. Ved godt jeg er selvfed, for det er noget jeg har tilegnet mig, og nogle gange tager det også overhånd, men har bare været nød til at ligge janteloven laaaaangt væk i min jagt efter nye og spændende projekter.

I forhold til at tage ét projekt af gangen, er det noget jeg er blevet mere og mere bevidst om kan være gavnligt for at nå mit mål.

Trade-off mellem nysgerrighed og systematiske arbejdsgange

Ét af mine personlige problemer er til tider min nysgerrighed. Jeg er enormt dårlig til at holde mig til et projekt, for når jeg får en nye idé, så har jeg en brændende lyst til at føre den ud livet og se om den kan lykkes.

Derfor er det godt jeg har familie og venner, der en gang i mellem kan hive mit selvfede jeg lidt ned på jorden og spørge, om det ikke var en god idé at koncentrere mig om de projekter jeg allerede er igang med. Selvom det er træls at få af vide, så ved jeg også godt de har ret. I bund og grund handler det om struktur. Jeg har jo ikke evigt med tid til rådighed, og hvis jeg ikke skal køre død i de mange projekter, så er jeg nød til at sætte dem i system og satse på det der kan give en indtægt på sigt.

Det gør jeg så nu, og deraf kommer dette indlæg og en opfordring til alle andre “iværksættere” med en ildhu og masser af idéer: vælg et par stykker – og følg dem til dørs!

Oskar Verdoner Møller

Med venlig hilsen

Oskar Verdoner Møller

Mine nuværende projekter:

Annonce