Blog

5 gode tips til Facebook annoncering af din webshop

1. Målret dine opslag!

Facebook indsamler hver dage utallige data vedrørende brugernes adfærd, interesser mm., hvilket du kan bruge til at få de bedst målrettede opslag til din målgruppe.

2. Skab et forhold til dine kunder – engager dem i debatten.

Skab noget debat og engager dine følgere, så det ikke blot er dig, der fortæller om dine produkter på Facebooksiden, men også dine kunder.

Et opslag som dette får dine følgere involveret og engageret, og det er helt uforpligtende for følgerne. Du får likes og kommentarer på dit opslag, så det når en højere organisk rækkevidde. Det handler blot om kreativitet, så kan du nemt og billigt markedsfører dine produkter og webshop.

3. Altid opfordrer dine kunder til at give sin mening til kende.

Den bedste markedsføring kommer fra dine kunder. I ordremailen som kunderne modtager, er det en god idé, at du linker til, at kunderne kan rate din virksomhed på Facebook, eller give en anmeldelse på Trustpilot. Det er det bedste tidspunkt, fordi din gode service netop nu er top of mind hos kunderne.

Dette er gratis omtale for din virksomhed, og det er ikke særligt ressourcekrævende.

Annonce

4. Planlægning is key!

Planlægningen og rettidigheden i udførelsen af din strategi er et nøgleord for at opnå de bedste resultater. Undersøg hvornår det er bedst at dele opslag på Facebook. Der er utallige undersøgelser, der indikerer diverse ting.

F.eks. er folk gladere om fredagen, så her er det godt at poste sjove ting. Den generelt bedste dag at dele opslag er om søndagen, og hvis du deler opslaget kl. 15 får du flest klik, men deler du kl. 13 får du flest delinger. Siger statistikkerne…… 🙂

Mit råd til dig er: start et sted og lær din målgruppe at kende, så du ved, hvad der virker bedst for dig.

5. Fang deres interesse – del relevant indhold der ikke kun er produktorienteret.

Pak dit budskab ind i en lille artikel eller indlæg. Ja, du vil som webshop hjertens gerne markedsføre dine produkter og få nogle salg igennem, men dine følgere vil også gerne se andet indhold end produktannoncer.

Del noget relevant content såsom en ”How to” video, ”Do-it-yourself” artikel, eller de nyeste trends inden for din branche, som fanger følgernes opmærksomhed, og stadig bringer opmærksomhed til din webshop og virksomhed.

Thomas Lay, Indehaver

Social Proof Logo Webshopintro.dk

Skriv et svar